Modeltog

Model af DSBs N202 fra firmaet Roco
Ældre modeljernbane på Dresden Hauptbahnhof.

Modeltog eller modeljernbane er betegnelsen for skalamodeller af virkelighedens jernbane. Det forekommer både som legetøjstog for børn og som hobby, hvor der lægges vægt på en naturtro gengivelse af virkelighedens jernbanedrift.

Modeltog var tidligere meget populært blandt børn, men har tabt betydelige markedsandele til computerspil og lignende. Til gengæld er interessen stigende hos købestærke voksne. Da de typisk stiller større krav til kvalitet og modellernes lighed med forbilledet, er disse, ligesom udbuddet af forskellige modeller og varianter, steget markant fra 1990'erne og ind i det nye årtusinde. Dertil kommer den elektroniske udvikling med digitaldrift, der muliggør flertogsdrift og fjernstyring af lys- og lydfunktioner.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search